Ledelse

Følelsesmæssig intelligens i ledelse

følelsesmæssig intelligens

I 2015 lavede World Economic Forum en rangeret liste over “job skills” i 2015 og de forventede kompetencer i 2020. Jeg synes, du skal lægge mærke til den kompetence, de forventer kommer direkte ind på en 6. plads – følelsesmæssig intelligens.

Følelsesmæssig intelligens er som en muskel, der kan trænes op – og det er som en muskel, der skal holdes i gang, så den ikke visner og dør. De fleste af os har brug for en guide til at træne den muskel (måske en slags personlig træner?) – og det kan være mindfulness, naturen, coaching… mange ting i virkeligheden.

Følelsesmæssig intelligens i ledelse er fuldstændig det samme – det bliver i stigende grad en central kompetence for lederen. Og hvorfor kan man spørge? Jeg mener, det er fordi, vi har fjernet os så meget fra vores natur, at vi helt har mistet kontakt til evnen at mærke den andens følelser. Og tit er vi også så distancerede, at vi ikke engang kan mærke vores egne følelser.

Hvad gør du for at holde din følelsesmæssige intelligens stærk, fit og smidig?

Jeg arbejder selv dagligt med min egen ved nysgerrigt at undersøge, hvad der er i spil i forskellige relationer – og fintune min sansning indad i naturen og med mine heste og mine hunde.

Når jeg coacher ledere til at styrke deres følelsesmæssige intelligens i ledelse, bruger jeg almindelige coachingteknikker i kombination med breathwork og hesteassisteret læring. Det er det mest effektive, jeg kender til præcis det – og resultatet er ledere med høj grad af følgeskab, fordi det er ledere, der har styr på sig selv og dermed nogen, man kan regne med.